Urininkontinens er en meget pinlig tilstand, som mange mennesker er flove over at gå til lægen for. Symptomerne på inkontinens gør hverdagen meget vanskelig: det er en ukontrolleret tømning af blæren, som kan opstå uventet på gaden, på arbejdet eller i en butik. Man kan forsøge at behandle inkontinens med hjemmemidler, f.eks. kosttilskud og medicin til styrkelse af urinvejene.
Urininkontinens: Er det en sygdom?
Urininkontinens i sig selv betragtes ikke som en separat patologisk enhed. Det er normalt et symptom på en medicinsk tilstand og et tegn på, at kroppen ikke fungerer korrekt. Sygdomme, der kan forårsage inkontinens, omfatter prostatahypertrofi, blærebetændelse, overaktiv blære og neurologiske tilstande (f.eks. Parkinsons sygdom).
Urininkontinens kaldes medicinsk for "inkontinens". Statistisk set er det hyppigere hos kvinder. Urininkontinens har forskellige årsager og kan skyldes overfyldning af blæren, overanstrengelse, svage bækkenbundsmuskler eller betændelse.
Urininkontinens hos kvinder
Inkontinens forekommer meget ofte hos kvinder i overgangsalderen. Dette har at gøre med en generel svækkelse af kroppen og hormonelle forstyrrelser, som gør at urinvejens væv mister sin spænding. Af denne grund er det vanskeligte opretholde kontrol over blærenhvilket resulterer i små urintab og i alvorlige tilfælde ufrivillig tømning af blæren.
Inkontinens opleves også ofte af gravide kvinder. Hormonerne og livmoderens stigende pres på blæren får bækkenbundsmusklerne til at slappe af. Den voksende livmoder får også en kvinde til at føle en pludselig trang til at trykke på blæren, selv om den endnu ikke er fuld. Nogle gange forsvinder inkontinens af sig selv efter fødslen, men hos mange kvinder forbliver Kegel-musklerne svage, og inkontinensen fortsætter i længere tid.
Læs også: Menozine for menopausale symptomer
Urininkontinens hos mænd
Hos mænd er urinproblemer oftest relateret til prostatahypertrofi. Den forstørrede prostata trykker på urinrøret, så typiske klager i alderdommen er hyppig vandladning, ufuldstændig tømning af blæren, en meget svag urinstrøm og hyppig trang til at tisse.
De lægemidler, der ordineres til mænd med en forstørret prostata, har normalt en vanddrivende virkning, så deres bivirkning kan være inkontinens. Desuden er der med en forstørret prostata en øget risiko for urinvejsinfektioner, som også forstyrrer den normale vandladning. Infektioner er også en væsentlig årsag til inkontinens hos yngre mænd, som endnu ikke har prostataproblemer.
Læs også: Prostoxalen for prostataproblemer
Urininkontinens hos børn
Inkontinens er på ingen måde en tilstand, der kun rammer ældre mennesker, som man ofte tror. Børn lider også af denne lidelse, men man skal huske på, at ufrivillig vandladning hos børn op til fem år ikke nødvendigvis er et bekymrende symptom: i denne alder har børn måske endnu ikke erhvervet kontrol over blæren. Hos ældre børn skyldes ufrivillig vandladning derimod hovedsagelig en sygdom i urin- eller nervesystemet, f.eks. nyretabletter, blære- eller urinrørssygdom, meningo-spinalbrok, rygmarvstumorer, cerebral parese. Nogle gange skyldes inkontinens også en urinvejsinfektion, f.eks. efter en forkølelse.
Hvad er årsagerne til urininkontinens?
Urindysfunktion kan være erhvervet eller medfødt. Det er oftest en erhvervet tilstand. Enhver ændring af urinvejene er ansvarlig for urininkontinens. Et korrekt fungerende urinvejssystem giver fuld kontrol over processen: Urinen produceres i nyrerne, passerer derefter til blæren, og når blæren fyldes, sendes et signal til nervesystemet for at informere det om det fysiologiske behov.
Den ufrivillige udstrømning af urin fra blæren forhindres af Kegel-musklerne, også kaldet bækkenbundsmusklerne. Når vi føler trang, kan vi kontrollere blæren, fordi musklerne forbliver spændte og kun slapper helt af, når vi bevidst reagerer på et fysiologisk behov. Ved inkontinens er denne situation forstyrret, og urinen løber helt eller delvist ud.
Svækkelse af blære- og bækkenbundsmusklerne påvirkes af genetisk disposition, høj alder, neurologiske lidelser, graviditet og fødsel, overvægt eller fedme, diabetes, urinvejskirurgi, kronisk forstoppelse, prostatahypertrofi og rygning.
Er behandling af inkontinens mulig?
Patienterne fortæller ofte ikke deres læger om inkontinensproblemer, men det anslås, at 10 til 25% af alle kvinder over 30 år lider af inkontinens. For mænd er procentdelen dobbelt så høj. Med alderen stiger risikoen for inkontinens imidlertid hos begge køn, og efter 50-årsalderen er det allerede en almindelig tilstand hos både mænd og kvinder.
Det er vigtigt at bemærke, at denne tilstand på ingen måde er en uundgåelig del af aldringen, som folk har en tendens til at tro. Alder er naturligvis en vigtig faktor, der er ansvarlig for inkontinensproblemer, men selv hos ældre mennesker kan og bør inkontinens behandles. Der findes nu mange effektive behandlinger, som hjælpe med at løse problemet med inkontinens og jo hurtigere behandlingen påbegyndes, jo større er chancen for, at inkontinens forsvinder helt.
Prøv: UrinoFix - højt vurderet inkontinenstilskud
Typer af urininkontinens
Stressinkontinens skyldes en svækkelse af bækkenbundsmusklerne, som sikrer, at lukkemusklerne fungerer korrekt. Ukontrolleret urinlækage opstår, når trykket stiger i bughulen, hvilket kan udløses af f.eks. hoste, nysen eller grin. Denne type inkontinens er forbundet med overgangsalder, fedme, tidligere fødsler (især hvis barnet var tungt ved fødslen), forstoppelse, hyppige urinvejsinfektioner, rygning og tungt fysisk arbejde.
Urininkontinens med pludselig trang er karakteriseret ved en pludselig fornemmelse af en meget stærk trang til at tømme blæren. Årsagen er en dysfunktion i blæremuskulaturen. Ved denne type inkontinens føler man et konstant behov for at tisse både om dagen og om natten, hvilket resulterer i hyppige opture for at gå på toilettet og tisse. Urgency kan f.eks. forårsages af en ændring i kropsstilling, kan også udløses af lyden af rindende vand og opstår ofte under samleje. Tranginkontinens er forbundet med overaktiv blære, blærebetændelse, prostatahypertrofi og neurologiske sygdomme.
Den tredje type er blæreoverløbsinkontinens. Den opstår, når der er en hindring i urinvejene, som forhindrer den frie strøm af urin, hvorfor denne tilstand hovedsagelig rammer mænd med en forstørret prostata, der trykker på urinrøret.
Hvilke grader af inkontinens findes der?
Grad I inkontinens er ukontrolleret urinlækage ved pludselig, kraftig spænding af mavemusklerne. Øget tryk i bughulen kan skyldes nysen, hoste, løft af tunge genstande, latter. Trin II er ufrivilligt urintab under normale aktiviteter i dagtimerne, der indebærer en vis anstrengelse, f.eks. trappeopgang, motion, løb. I stadium III kan urinlækage forekomme stort set uden grund, da ukontrolleret blæretømning ikke kun forekommer under aktivitet, men også mens man ligger ned eller sidder. På dette stadium diagnosticeres ofte tilbagevendende urinvejsinfektioner, som forværrer problemet.
Hvad er diagnosen for urininkontinens?
Inkontinens er en tilstand, der ikke kan negligeres, fordi den giver meget tydelige symptomer, selv om urintabet er minimalt. Det er imidlertid vigtigt at erkende årsagen til lidelsen, da dette vil være afgørende for den efterfølgende håndtering og behandling. Selv om hver enkelt person selv kan afgøre, om han/hun lider af inkontinens, bør yderligere diagnose overlades til specialister.
Under samtalen vil lægen gerne vide, under hvilke omstændigheder urinlækagerne opstår, og hvor ofte de forekommer. Det er også vigtigt at fastslå, om lækagerne er små eller store, og om den mængde urin, der afgives, har ændret sig over tid. Desuden spørger lægen om livsstil, indtaget medicin, tidligere sygdomme og operationer og, for kvinders vedkommende, også om antallet af fødsler. Der bestilles også laboratorieprøver: en generel urinprøve, en grundlæggende blodprøve. Desuden kan der bestilles en urodynamisk undersøgelse og en abdominal ultralydsundersøgelse. For kvinder anbefales stadig en gynækologisk konsultation, mens prostataens tilstand vurderes for mænds vedkommende.
Hvordan behandles urininkontinens?
Det nøjagtige behandlingsforløb afhænger af individuelle faktorer, typen af inkontinens og graden af den. Livsstilsændringer anbefales ofte, især begrænsning af koffein og vanddrivende drikkevarer, rygestop og indførelse af sundere fødevarer i kosten. Man kan også drikke urteinfusioner, der støtter urinvejssystemet, såsom lindblomst, brændenælde og mælkebøtterod. Da urininkontinens ofte forekommer hos overvægtige personer, vil en god løsning være at vægtreduktion til det korrekte niveau.
Hvis hjemmemidler ikke hjælper, kan lægen ordinere lægemiddelbehandling. De ordinerede lægemidler virker på blæremuskulaturen eller er hormonelle lægemidler, hvis urinvejsforstyrrelsen skyldes hormonelle ændringer. Nogle gange anbefales også kosttilskud, som ikke er fødevarer; et godt valg for mænd er Uromexil Stærk der støtter blæren og urinvejene. I de vanskeligste tilfælde anvendes kirurgisk behandling og elektrostimulering; visse kosmetiske gynækologiske behandlinger kan også give en forbedring.
Kegel-muskeltræning
Uanset typen og graden af inkontinens er Kegel-muskeløvelser altid en af anbefalingerne. Det er en meget enkel, men yderst effektiv metode, som kan udføres alene hjemme uden risiko for skader eller andre komplikationer. Bækkenbundsmusklerne spiller en central rolle i urinvejssystemets funktion, så selv en lille svækkelse af disse muskler kan føre til ukontrolleret urinlækage.
Kegel-musklerne er dem, vi spænder, når vi vil holde op med at tisse. Når vi træner, gør vi det naturligvis "tørt" ved at udføre netop denne spænding. Kegel-musklerne spændes i serier, med mindst et par gentagelser i træk. Når man træner bækkenbundsmusklerne, bør man ikke spænde mavemusklerne og spænde balderne samtidig. Selvfølgelig er et enkelt sæt ikke nok til at forbedre sundheden, så regelmæssighed er vigtig: Du bør træne dine Kegel-muskler flere gange om dagen i 5 minutter ad gangen, hver dag.